REUSE

På REUSE kan du finde aflagte ting og sager, som du kan tage med hjem - gratis. REUSE giver disse ting en ekstra chance for at undgå at blive til affald.

Tingene kommer faktisk også fra dig. Enten har du selv afleveret dem hos os, eller også har du givet dem til os gennem en genbrugsstation.

Sådan giver du ting til REUSE

REUSE er derfor et sted, hvor vi deler og giver til hinanden. Tag kun det, du faktisk har brug for. Lad resten stå til andre.

Læs reglement for brug af REUSE

Lån en ladcykel eller trækvogn

Hvis du har fundet noget stort på REUSE, kan du låne en ladcykel til at fragte det hjem. Spørg personalet, hvordan det foregår.

Aflever storskrald på REUSE

Lige meget hvor i kommunen du er fra, kan du aflevere brugbare ting og sager på REUSE i åbningstiden. Der er mulighed for korttidsparkering ved REUSE, og vi hjælper dig med at læsse af.

Send storskrald til REUSE

På alle Aarhus' seks traditionelle genbrugsstationer, står to containere til genbrugsting. Den ene sender tingene direkte til REUSE. Den anden er til foreningen "Brugsting", hvor tingene bliver solgt på loppemarkeder. Er der ting i containeren, som "Brugsting" vurderer de ikke kan sælge, gives de videre til REUSE, hvor du kan finde dem gratis.

REUSE inviterer til events om genbrug og upcycling. Har du en idé til et arrangement, skal du ikke tøve med at kontakte os.

Aarhusianske 4.-7. klasser kan få undervisning på REUSE og blive klogere på affald, ressourcer og genanvendelse.

Undervisningsforløbet øger elevernes bevidsthed og handlekompetencer inden for emnerne affald, ressourcer og genanvendelse.

Forløbet styrker elevernes evne til at arbejde kreativt, innovativt og entreprenant, og eleverne går fra forløbet med et øget materialekendskab og erfaringer fra verden uden for skolen.

Undervisningen gennemføres af AffaldVarme Aarhus’ besøgstjeneste, og opfylder læreplanskrav.

REUSE støtter projekter og inititativer, der kan ændre på opfattelsen af affald - og inspirere.

Vi giver derfor plads til alle, der kan vise, bevise og formidle, hvordan det kan gøres.

Indsamling

Hvis du har et projekt på studiet eller en lille virksomhed, så kan vi på REUSE hjælpe dig med at samle materialer ind.

Hjælp os med at støtte dig og dit projekt, og lad os sammen vise, hvad man kan lave af genbrugsmaterialer.

Lyder det som noget for dig, så ring til os på tlf. 41 85 79 76 eller kom forbi på pladsen, og få en snak med os. Husk at det godt kan tage lang tid at samle ind, så kontakt os i god tid.

På REUSE forsøger vi hele tiden at få nye ting til at ske og arrangere fede kreative workshops. Brænder du også for genbrug og re-design? Så kom og vær med i vores selvorganiserende frivillig-gruppe.

Som frivillige på REUSE kan du:

  • Udvikle og arrangere workshops og arrangementer.
  • Udvide dit netværk.
  • Blive inspireret og lære mere om genbrug og genanvendelse.
  • Udbrede dit engagement og din begejstring for genbrug, upcycling, re-design eller hvad du nu brænder for.

Vi afholder frivilligmøde en gang om måneden, hvor vi idéudvikler, aftaler og planlægger vore mange aktiviteter.

Afhold dine aktiviteter på REUSE

Er du allerede med i en frivilliggruppe eller organisation? Eller har du en idé, du vil afprøve, om genbrug, re-design og upcycling? Brug os! Vi kan blandt andet:

  • Give dig mulighed for at afholde arrangementer på REUSE.
  • Indsamle genbrugsting til din aktivitet.
  • Forbinde din aktivitet med andre netværk og grupper.

Kontakt

Skriv til Peter Christensen, der er daglig leder på REUSE på petch@aarhus.dk