Virksomheder i Aarhus Kommune, og resten af Danmark, kan bruge genbrugsstationerne, når de er tilmeldt ordningen.

Når virksomheden tilmelder sig abonnementsordningen, betaler I et årligt gebyr, der gælder for et kalenderår ad gangen. I kan herefter komme på genbrugsstationerne i Aarhus Kommune, så mange gange I har lyst med det antal biler, som I har behov for.

Prisen afhænger af jeres branchekode og antal ansatte. Når I betaler, skal I anvende et betalingskort eller et EAN-nummer. Det er ikke muligt at få fremsendt faktura.

Abonnementsordningen fungerer således, at I registrerer de køjetøjer, som I vil besøge genbrugsstationerne med. Det er gratis at tilmelde bilerne.

Når I har betalt og bilerne er registeret, sender vi et mærkat til hver tilmeldt bil sammen med selvklæbende plastlommer med posten. I skal sætte mærkaten synligt for pladspersonalet, gerne i forruden af den tilmeldte bil.

Mens I venter på mærkater, er I velkomne på genbrugsstationerne. Vis blot kvitteringen for, at I har betalt for ordningen til pladspersonalet.

Virksomheder skal være tilmeldt genbrugsstationerne for at kunne aflevere affald. Ønsker I ikke at være tilmeldt, skal virksomheden indgå en aftale med en registreret renovatør om bortskaffelse af virksomhedens affald.

Se spørgsmål og svar om abonnementsordning

Virksomheden betaler for det indeværende kalenderår, uanset hvornår på året tilmeldingen sker. Prisen afhænger af jeres branchekode og antal ansatte på p-nummeret.

Se takster for brug af genbrugsstationerne

Har virksomheden ikke været tilmeldt tidligere, skal I benytte linket "Adgang til genbrugsstation" og melde jer til online via hjemmesiden. I skal indtaste følgende oplysninger om virksomheden:

  • P-nummer
  • CVR-nummer
  • adresse
  • e-mailadresse
  • telefonnummer
  • registreringsnumre på virksomhedens egne biler, som skal bruge genbrugsstationerne.

Det er vigtigt, at CVR-nummeret på mærkaten stemmer overens med CVR-nummeret på bilen.

Ved tilmeldingen bliver I desuden bedt om at lave et password, som I skal bruge ved senere login, f.eks. for at tilmelde flere biler, se indberettede data om virksomheden eller indberette farligt affald.

Tilmeldingen slutter med betaling af tilmeldingsgebyret. I skal derfor have et betalingskort eller jeres EAN nummer klar.

Adgang til genbrugsstation

Ønsker I at forny virksomhedens tilmelding for et nyt kalenderår, skal I benytte linket "Genbrugsplads-system" for at betale, ajourføre firmaoplysninger og bestille mærkater til det nye år.

Gå til Genbrugsplads-system 

Efter tilmeldingen får I tilsendt et mærkat og en plastlomme til hver tilmeldt bil. Det skal bruges til at dokumentere betalingen for at bruge genbrugsstationerne over for pladspersonalet.

Mærkatet skal være synlig for pladspersonalet på genbrugsstationerne. Plastlommen fra AffaldVarme Aarhus kan bruges til at placere mærkaten et fast sted i bilen.

I kan genbestille mærkater, slette gamle bilers registreringsnumre eller tilføje flere biler. Det sker via linket:

Genbrugsplads-system 

Her bestiller I mærkater under "Registreringsnummer".

Har I brug for at se eller ændre data om virksomheden, kan I gøre det via linket:

Gå til Genbrugsplads-system 

Se hvor I finder 

den nærmeste genbrugsstation

Virksomheder, som er tilmeldt genbrugsstationerne, skal selv indberette oplysninger til AffaldVarme Aarhus, hvis I afleverer farligt affald. Det gælder type og mængde af afleveret farligt affald. 

Følg vejledningen under:

Indberet farligt affald