Når I er tilmeldt denne ordning, kan I kan købe et engangsbesøg på genbrugsstationerne i Aarhus Kommune.

Efter tilmeldingen kan I desuden betale med SMS i hele Business Region Aarhus, som består af de 12 østjyske kommuner: Aarhus, Hedensted, Odder, Silkeborg, Viborg, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Horsens, Favrskov, Skanderborg og Samsø.

Priser pr besøg varierer fra kommune til kommune. Prisen for besøget i Aarhus Kommune afhænger af, om I kommer med eller uden trailer og om I har asbest eller andet farligt affald med.

Ordningen fungerer således, at I først tilmelder et betalingskort. Ved tilmeldingen trækker AffaldVarme 1 kr., så vi ved, at kortet er registreret korrekt.

Når I er klar til at køre på genbrugsstationen, sender I en SMS til 1919 med en kode, der fortæller hvilken genbrugsstation, I vil benytte, og om I har trailer med.
Ved hver genbrugsstation er der et skilt ved indgangen, der viser, hvilken kode I skal skrive for at få adgang til netop den genbrugsstation. Efter at I har modtaget kvitteringen for SMS’en, er I velkomne på genbrugsstationen i en time.

Har I asbest eller mere end 10 kg. andet farligt affald, skal I betale ekstra. Det gør I ved at få vejet det farlige affald hos pladspersonalet og herefter sende endnu en SMS til 1919 med en kode, der fortæller hvilken genbrugsstation og hvor meget farligt affald, I skal betale for.

Køretøj:

  • 176 kr. pr. besøg ekskl. moms
  • 220 kr. pr. besøg inkl. moms

Køretøj MED trailer:

  • 212 kr. pr. besøg ekskl. moms
  • 265 kr. pr. besøg inkl. moms

Asbestplader. Kr. pr. kg:

  • 8 kr. pr. kg. ekskl. moms
  • 10 kr. pr. kg. inkl. moms

Øvrigt farligt affald mere end 10 kg. Kr. pr. kg:

  • 6 kr. pr. kg. ekskl. moms
  • 7,50 kr. pr. kg. inkl. moms

BEMÆRK! Hvis I afleverer asbest eller farligt affald, skal I først sende en SMS med koden for adgang til genbrugsstationen. Når det farlige affald er vejet, skal I sende en SMS med antal kg., og virksomheden vil derefter blive afregnet.

Som ny kunde

Er virksomheden ny kunde hos AffaldVarme Aarhus, kan I foretage tilmelding via dette link:

Ved tilmeldingen skal I oplyse de mobilnumre, som I ønsker at få tilmeldt ordningen.

AffaldVarme trækker betalingen fra det betalingskort, som I har opgivet på virksomhedens konto, ikke fra telefonregningen.

Som eksisterende kunde

Hvis I allerede er tilmeldt brugen af genbrugsstationerne inden for Business Region Aarhus, skal I bare tilmelde et kreditkort på den eksisterende konto.
Under ”Diverse/betalingskort” kan I vælge at tilmelde et nyt kreditkort (eller tilmelde jer SMS-ordning)

Kvittering

Når en virksomhed tilmelder sig SMS-betaling for engangsbesøg på genbrugsstationerne, tjekker systemet om den konto, virksomheden har registreret, findes. Det sker ved, at der bliver trukket et engangsbeløb på 1 krone (mindst mulige beløb), og kunden får derefter en e-mail med en kvittering om, at kortet er registreret.

Når virksomhedens køretøj skal på genbrugsstationen, skal I ved ankomst sende en SMS til 1919 med genbrugsstationens kode samt kode for type af køretøj for at få adgang til genbrugsstationen.

Herefter modtager I en SMS som kvittering for betaling og I har nu adgang til genbrugsstationen i en time.

Send SMS til 1919 med følgende oplysninger:

Genbrugsstation (vælg nummer)

GS 7511: Birkegårdsvej
GS 7512: Lystrupvej
GS 7513: Eskelund
GS 7514: Sintrupvej
GS 7515: Holmskovvej
GS 7516: Ølstedvej

Type køretøj (vælg nummer)

1: Køretøj
2: Køretøj MED trailer

Eksempel på SMS:

SMS til 1919: GS 75111
(7511 står for Genbrugsstation Birkegårdsvej og 1 står for køretøj– HUSK mellemrum mellem bogstaverne GS og kodetal)

SMS til 1919: GS 75142
(7514 står for Genbrugsstation Sintrupvej og 2 står for køretøj MED trailer – HUSK mellemrum mellem bogstaverne GS og kodetal)

Hvis I vil aflevere asbest og andet farligt affald, skal I først sende en SMS med koden for adgang til genbrugsstationen. Herefter skal affaldet vejes og I skal nu sende en ny SMS med vægtangivelse.

Afregning sker pr. kg.

Send SMS til 1919 med følgende oplysninger:

Genbrugsstation (vælg nummer)

GS 7511: Birkegårdsvej
GS 7512: Lystrupvej
GS 7513: Eskelund
GS 7514: Sintrupvej
GS 7515: Holmskovvej
GS 7516: Ølstedvej

Produkt (vælg nummer)

3: Asbest
4: Øvrigt farligt affald

Vægtangivelse

XX (Indtast vægten i kg og HUSK mellemrum før antal kg).

Eksempel på SMS:

Sms til 1919: GS 75113 30
(7511 står for Genbrugsstation Birkegårdsvej, 3 står for asbest og 30 er antal kg).

Herefter modtager I en SMS som kvittering for betaling og AffaldVarme Aarhus trækker beløbet på det tilmeldte kreditkort.

Ønsker I at afmelde en mobiltelefon, så det ikke længere er muligt at købe betaling pr. besøg fra den, kan I logge ind på virksomhedens konto og slette mobiltelefonnummeret, der er tilknyttet.

Under ”Tilmeldte mobilnumre” i menuen til venstre kan I slette det uønskede mobiltelefonnummer ved at trykke på ”Fjern mobilnr”.

I kan også afmelde nummeret ved at sende en SMS med teksten "GS afmeld" til 1919.