AffaldVarme Aarhus blev den 1. januar 2020 et kommunalt ejet selskab for at sætte yderligere skub i den grønne omstilling. AffaldVarme Aarhus A/S fortsætter uændret med at levere din fjernvarme og håndtere dit affald.

Vi har brug for dit CPR-samtykke

For fortsat at kunne servicere dig på bedste vis, har vi brug for dit samtykke til at bruge dit CPR-nr. til følgende:

  • Udbetale tilgodehavender til din NemKonto
  • Sende regninger til dig i e-Boks
  • Sende informationer til dig i e-Boks
  • Opdatere din adresse

Du skal også tilmelde dig post fra AffaldVarme Aarhus i e-Boks

Det er vigtigt, at du både giver os dit CPR-samtykke og tilmelder dig post fra AffaldVarme Aarhus i e-Boks.

Vi kan ikke sende breve til din e-Boks, hvis du ikke har givet samtykke til, at vi både må bruge dit CPR-nummer og også har tilmeldt dig post fra AffaldVarme Aarhus i e-Boks. Har du ikke gjort det, vil du modtage regninger og andet information med almindelig post.

Betalingsservice

Frem til 1. januar 2020 kunne AffaldVarme Aarhus med dit samtykke overføre dine Betalingsserviceaftaler. Hvis ikke du nåede det, skal du selv oprette dine Betalingsserviceaftaler igen.

Sådan giver du CPR-samtykke

Du får brug for dit brugernummer og adgangskode. Dem har du har modtaget i et brev i e-Boks.

Du kan også afgive dit samtykke ved at ringe til telefon 8940 1595. Her skal du også bruge dit brugernummer og adgangskode.

Ofte stillede spørgsmål

Dit kundeforhold skifter pr. 1. januar 2020 fra AffaldVarme Aarhus, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune til henholdsvis:

  • AffaldVarme Aarhus Genbrug P/S – som står for affaldshåndtering i Aarhus Kommune.
  • AffaldVarme Aarhus Fjernvarme A/S – som leverer fjernvarme.

Det betyder, at dine almindelige personoplysninger bliver flyttet fra AffaldVarme Aarhus, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune til AffaldVarme Aarhus Genbrug P/S og AffaldVarme Aarhus Fjernvarme A/S.

Offentlige myndigheder har adgang til dit CPR-nr. og må anvende det til administrative formål. Det må et kommunalt ejet selskab som AffaldVarme Aarhus A/S ikke uden dit samtykke. Derfor har vi brug for dit samtykke.

Vi kan ikke sende breve til din e-Boks, hvis du ikke har givet samtykke til, at vi må bruge dit CPR-nummer og også har tilmeldt dig post fra AffaldVarme Aarhus i e-Boks.

Når du har givet dit samtykke, passer vi godt på dit CPR-nr. Det er kun de medarbejdere, der har med din kundeadministration at gøre, som har adgang til at bruge dit CPR-nr. Vi bruger ikke dit CPR-nr. til markedsføring.

Se vores privatlivspolitik her: www.affaldvarme.dk/dataansvarlig

Læs mere om det nye selskab AffaldVarme Aarhus A/S: www.affaldvarme.dk/selskab

Du har altid mulighed for at trække dit samtykke tilbage på www.affaldvarme.dk/fjernsamtykke