Maskinrummet er et teknisk anlæg til forsyning af beboerne på Aarhus Ø. Først og fremmest med fjernvarme, men også med affaldsløsninger, el- og fibernet. Navnet spiller på bygningens funktion i den tekniske infrastruktur på Aarhus Ø. 

Maskinrummet har innovative havvandsvarmepumper, der bruger havvand til at lave klimavenlig fjernvarme. 

 

Maskinrummet er samtidig en udstilling om aarhusianernes fjernvarme, der normalt er skjult under jorden, i teknikanlæg rundt omkring i kommunen eller gemt væk i rør under gulvet og i væggene derhjemme. Man kan også blive klogere på, hvordan et affaldssug fungerer. Affaldssuget er en affaldsløsning til beboerne på Aarhus Ø. 

Endelig har Maskinrummet en lysudsmykning, der døgnet rundt sætter den i spil i omgivelserne på Aarhus Ø.

Det kan du opleve

  • Under dit besøg får du historier om fjernvarmen derhjemme og om fjernvarmens grønne omstilling med nye og stadig mere klimavenlige teknologier. 

  • Du kan quizze dig til viden om fjernvarme og se et affaldssug i funktion. 

  • Maskinrummet giver indblik i, at dit restaffald bliver brugt til el og fjernvarme, og at fjernvarmen i dag bliver lavet med biomasse og ikke længere med kul.

  • Sidst, men ikke mindst bliver du indviet i mysteriet om, hvordan Maskinrummets havvandsvarmepumper henter varme ud af Aarhus Bugt til aarhusianernes fjernvarme.

Åbningstider og adresse

Maskinrummet, Hjortholmsvej 2a

Åbent alle dage kl. 8 – 16. 

Gratis adgang.