Vil du være med til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmarks andenstørste affalds- og fjernvarmeselskab? Brænder du for miljø, energi og arbejdsmiljø samtidig med at du kan tænke bæredygtighed ind i det arbejde? Og har du flair for systemer og er den, der får tingene til at ske? Så er du måske vores nye arbejdsmiljøleder/HSE-koordinator i AffaldVarme Aarhus.

Vi står overfor en række spændende udfordringer, som vil kræve en tættere og mere ledelsesinvolverende opfølgning på miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA). Samtidig skal vi konvertere til nye ISO-standarder. Vores nye arbejdsmiljøleder/HSE-koordinator har derfor i tæt samarbejde med den øverste ledelse en helt central rolle i at understøtte og drive en ny form for involvering og samtidig gennemføre konverteringen.

Desuden kan AffaldVarme Aarhus se frem til en kommende selskabsdannelse og dermed udskillelse fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Så der er nok at se til for vores kommende arbejdsmiljøleder/HSE-koordinator.


Ansvar og opgaver
En stor del af jobbet består af opdatering, tilpasning og drift af vores MEA system og ISO-certificering og sikre en løbende fornyelse og udvikling. Vi står overfor at skulle konvertere til den nye arbejdsmiljøstandard ISO 45001 og energistandard ISO 50001 i løbet af 2020.

Arbejdsmiljølederen/HSE-koordinatoren har desuden ansvaret for at drive lokale MEA/HSE-opgaver i vores afdelinger og supportere både afdelingerne og arbejdsmiljøorganisationen. Du vil være den, der samler trådene, følger op og får tingene til at ske i samarbejde med afdelingerne.

En meget vigtig gennemgående opgave er at understøtte og hjælpe lederne i organisationen, så vi når i mål med en mere ledelsesinvolverende opfølgning.

Dertil vil der være konkrete opgaver, så du sikrer fremdrift i:

  • ArbejdsPladsVurdering (APV) og sikkerhedsrunderinger.
  • Opfølgning på sygefravær.
  • Den årlige audit med DNV.
  • At holde organisationen opdateret med den nyeste MEA-/HSE-relaterede lovgivning, vurderinger og tilladelser.

AffaldVarme Aarhus er certificeret indenfor miljø, energi og arbejdsmiljø med følgende standarder:

  • Miljø: ISO 14001:2015.
  • Energi: ISO 50001:2011.
  • Arbejdsmiljø: DS/OHSAS 18001:2008.

 

Din faglige profil

  • Du er ideelt uddannet miljøteknolog, ingeniør eller lignende og har flere års erfaring med ledelse af arbejdsmiljø og gerne miljø og energi.
  • Har kendskab til relevant lovgivning på områderne miljø, energi og arbejdsmiljø.
  • Du har erfaring med projektledelse og gerne PRINCE2.
  • Erfaring fra virksomhed med både administration og drift vil være en fordel.

 

Din personlige profil

  • Du er i høj grad samarbejdsorienteret og trives med en bred kontaktflade, så du naturligt indgår i dialog på alle niveauer af organisationen.
  • Du tager initiativ og vil gerne selv drive og afslutte opgaven – til tiden.
  • Det er vigtigt, at du har gennemslagskraft og er vedholdende samt kan balancere mellem at være tålmodig og stadig holde fokus på fremdrift i miljø-, energi- og arbejdsmiljøarbejdet.
  • Din arbejdsstil er struktureret og systematisk og du formår at skabe overblik trods mange sideløbende opgaver.

 

Vi tilbyder

  • Udfordrende og varierende opgaver med miljømæssigt og samfundsmæssigt perspektiv.
  • En spændende arbejdsplads med gode muligheder for såvel kompetenceudvikling som påvirkning af jobindholdet.
  • En dagligdag kendetegnet af høj faglighed og et godt og uformelt arbejdsmiljø.

 

Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse snarest eller senest den 1. december 2019.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Ansættelsesområdet er Aarhus Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdssted er Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand – dog vil arbejdsmiljølederen have sin daglige færden på alle vores lokationer, som foruden Karen Blixens Boulevard hovedsageligt er Bautavej og Ølstedvej.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til stabschef Lars Gjørtz Hougaard på 2920 9375 eller lagh@aarhus.dk

Yderligere informationer om AffaldVarme Aarhus kan ses på http://www.affaldvarme.dk


Din ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune skal søges online. Klik på linket nedenfor og følg instruktionerne for at søge den ledige stilling. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgning, CV og eksamensbeviser mv. skal være os i hænde senest søndag den 22. september 2019.

Samtaler forventes afholdt onsdag den 9. oktober 2019.

 

 

Om os
AffaldVarme Aarhus har ansvaret for, at den samlede affaldsmængde i Aarhus Kommune håndteres og bearbejdes miljømæssigt forsvarligt. Vi leverer klimavenlig fjernvarme til mere end 95 procent af Aarhus Kommunes indbyggere og til flere nabokommuner. Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere og har en omsætning på ca. 3,0 mia. kr.