Når vi selv skruer ned

De fleste vil gerne spare, hvor de kan. Derfor kan du naturligvis skrue ned for varmen om natten, men helst ikke med mere end 3° C - det er en god rettesnor.

Hvis temperaturen bliver for lav, skal du varme meget op igen for at opnå den rette temperatur – måske endda så meget, at der intet er sparet. Det samme gælder, når du tager på arbejde eller er væk i en kortere periode.

Hvis du derimod er bortrejst i længere tid, kan du naturligvis skrue ned. Men lad ikke temperaturen komme under 14° C.